E-learning udvikling er processen med at omdanne viden til digitale læringsforløb. Det lyder simpelt, men det er det sjældent. Det kræver en blanding af pædagogik, teknisk forståelse og kreativitet. Og vigtigst af alt: en dyb forståelse for, hvem der skal lære hvad — og hvorfor. De bedste e-learning moduler er dem, hvor du slet ikke tænker over, at du lærer. Du er bare engageret.
Trin 1 er analyse. Hvem er målgruppen? Hvad ved de allerede? Hvad skal de kunne bagefter? Trin 2 er design. Her planlægger du strukturen, vælger medier og skriver manuskript. Trin 3 er produktion. Du bygger modulet i dit authoring tool — Storyline, Rise, Vyond eller hvad du nu bruger. Trin 4 er test. Og det her er det trin, folk springer over, og det er en kæmpe fejl. Test med rigtige brugere, ikke bare med dig selv. Trin 5 er lancering — upload til LMS, kommunikér til målgruppen, og følg op på data.
Articulate Storyline er det mest alsidige værktøj. Det kan næsten alt — quizzer, simuleringer, drag-and-drop, forgreninger. Til gengæld har det en læringskurve. Articulate Rise er nemmere at bruge og producerer automatisk responsive kurser, der ser godt ud på mobil. Vyond er specialiseret til animerede videoer — perfekt til at forklare processer eller introducere emner. iSpring er et godt alternativ, der integrerer direkte i PowerPoint. Og så er der Adobe Captivate, som er kraftfuldt, men lidt af en dinosaur i brugerfladen.
Det er et spørgsmål, jeg får tit. Svaret er: det afhænger af situationen. Generisk compliance-træning — GDPR, brandsikkerhed, IT-sikkerhed — kan du ofte købe som færdiglavet standardindhold. Det er billigere og hurtigere. Men alt, der er specifikt for din virksomhed — onboarding, produkttræning, kultur — bør du udvikle selv eller få udviklet skræddersyet. Standardindhold kan aldrig formidle din virksomheds unikke kontekst. Og dine medarbejdere kan mærke forskellen.
Et godt eksempel er mit samarbejde med Mannaz. De havde 26 ældre Flash-baserede moduler, der skulle moderniseres til Articulate Storyline. Det handlede ikke bare om at konvertere filformatet — vi redesignede interaktionerne, opdaterede indholdet og sikrede SCORM-kompatibilitet med deres LMS. Resultatet var moduler, der fungerede på alle enheder, var visuelt opdaterede og lettere at vedligeholde fremover. Den slags projekter kræver erfaring, fordi du konstant skal tage beslutninger om, hvad der kan genbruges, og hvad der skal laves om.
Nummer ét: For lange moduler. Hvis dit modul tager mere end 15-20 minutter, mister du folk. Bryd det op. Nummer to: For meget tekst. E-learning er ikke en PowerPoint. Brug billeder, animationer og interaktioner. Nummer tre: Ingen interaktivitet. Passive forløb, hvor brugeren bare klikker 'næste', er dårlig e-learning. Nummer fire: At springe testen over. Ikke den afsluttende quiz — men det at teste med rigtige brugere inden lancering. Nummer fem: At glemme konteksten. Det bedste indhold i verden er ligegyldigt, hvis brugeren ikke forstår, hvorfor det er relevant for dem.
En tommelfingerregel er 40-80 timers udvikling per times færdigt indhold. Et 15-minutters modul med interaktioner tager typisk 2-4 uger at udvikle.
Priserne varierer enormt. Et simpelt Rise-modul kan koste 15-25.000 kr. Et komplekst Storyline-modul med custom grafik og animationer kan koste 50-100.000 kr. eller mere.
Ja, men med et kursus eller mentorforløb får du et langt bedre resultat. Værktøjerne er brugervenlige, men det pædagogiske design kræver viden om, hvordan mennesker lærer.
Lær mere om hvad vi kan gøre for dig.
Læs mere om e-learning udvikling her